“En kommunikationsløsning”. Hvad er nu det for noget?
Det kan måske lyde lidt uklart eller som en løsning på et problem, du ikke vidste, at du havde?
Lad os derfor give dig et par eksempler:
1. Du skal formidle faglig viden til en bred målgruppe
Lad os sige, du afslutter et stort projekt og skal formidle resultaterne, så andre får gavn af din viden. Men hvor skal du begynde? Og hvordan formidler du de vigtigste informationer på en måde, der vækker interesse?
2. Du ønsker at fortælle, hvordan dit arbejde gør en forskel
Det kan også være, du har behov for at fortælle, hvordan dit arbejde er relevant for andre, fx i netværk eller når potentielle kunder klikker ind på din hjemmeside. Du kan også give din målgruppe en folder med en klar grundfortælling, inspirerende cases og eksempler på, hvordan du kan hjælpe dem?
3. Du higer efter at gøre tingene på en ny måde
Uanset om du arbejder privat, kommunalt eller selvstændigt, oplever du sikkert en del rutine- og vanetænkning. Det kan derfor være, du har lyst til at udfordre den gængse måde at kommunikere på? Måske i form af borgerfortællinger eller et materiale, der skiller sig lidt ud fra andet i virksomheden?