Top

Spotlight-metoden: Sæt din modtager i rampelysetSådan skriver du tekster, der forvandler besøgende på din hjemmeside … til kunder

Skrivetip fra tekstforfatter

Sådan skriver du tekster, der forvandler besøgende på din hjemmeside … til kunder

Nu får du en skriveøvelse, der får dine tekster til at stå helt klart og konvertere til salg. Må vi præsentere: SPOTLIGHT METODEN.

 

Har du din egen hjemmeside, eller skriver du pressemeddelelser, nyhedsbreve eller content på vegne af en virksomhed? Og vil du vide, hvordan du skaber indhold, som får folk til at klikke på ’køb’?

Den amerikanske coach bag metoden, Marie Forleo, garanterer: ”Hemmeligheden bag en god og indbringende forretning er at putte din modtager i rampelyset frem for dig selv.”

 

Det første, du skal gøre, når du bruger spotlight-metoden, er at stille dig selv dette spørgsmål:

Hvem er i rampelyset på min hjemmeside?
(Mig selv – eller mine kunder?)

Tip # 1

Hør, se og forstå din modtager

Det er en klassisk fejl, at folk glemmer modtageren og placerer sig selv miiiidt i rampelyset, når de skriver tekster til deres hjemmeside. Sagen er bare den, at vi alle – ligesom når vi taler sammen ansigt til ansigt – har brug for at blive hørt, set og forstået. Det gælder naturligvis også på skrift. Derfor er det en god idé at hoppe ud af projektørlyset, ned fra scenen og i stedet placere modtageren midt i projektørsøjlen.

Tip # 2

Fokusér på modtagerens problemer og behov

De besøgende på din hjemmeside har et reelt behov. Der er noget, de har problemer med, eller som de gerne vil blive bedre til. (Fx læser du lige nu denne tekst, fordi du mener, du kan blive bedre til at skrive tekster, der konverterer til salg).

Prøv derfor at genoverveje alle dine ydelser ud fra modtagerens synspunkt. Tænk fx over:

  1. Hvad har de behov for?
  2. Hvilke problemer løser jeg for mine kunder?

 

Hvis du er i tvivl om, hvad vi helt nøjagtigt mener med at ”være i rampelyset”, kan du se forskellen her:

Er spotlight på dig, fokuserer du på:

  • dig selv
  • din passion
  • dine kundskaber
  • dine mål

Hvis spotlight derimod er på dine kunder, fokuserer du på:

  • de personer, du hjælper
  • deres målsætninger
  • deres problemer
  • deres behov


Lad os tage et eksempel:

Skriv klart er en kommunikationsvirksomhed, der tilbyder skrivekurser … (= fokus på virksomheden)

Er du hæmmet af skriveblokeringer, og vil du lære at skrive som en professionel? (= fokus på modtagerens behov)

Mange virksomheder glemmer at stille spørgsmålet: ”Hvad er det, kunden rent faktisk ønsker og har brug for?” I stedet fokuserer de udelukkende på de konkrete opgaver, de løser.

 

Prøv selv, det virker!

 

VIL DU HAVE ALLE TEKSTFORFATTERENS HEMMELIGHEDER OG METODEN TIL AT MÅLRETTE DINE BUDSKABER?

Vi holder kurser og workshops, hvor du lærer at skrive tekster med din modtager i rampelyset. Du får også metoder og værktøjer til at skrive effektivt, klart og mere fængende.
Læs mere om vores tilbud her

Skriv klart er faste kursusholdere i Forbundet Kommunikation og Sprog. Her er, hvad kursisterne siger:

Kurset gjorde mig klogere på at brænde igennem med et budskab. Det, der hjalp mig mest, var at sætte mig i modtagers sted

– Trine, kursist

Kurset gav mig konkrete øvelser parallelt med information. Jeg fik også meget mod på at få skrevet en masse og øve mig med alle værktøjerne!

– Charlotte, kursist

Skriv en kommentar